Fortsett å lese Fratatt den viktigste menneskeretten →

Jeg Kong Ole

Synes du, det er mærkeligt, at jeg kalder mig kong Ole? Spørger du måske, hvordan jeg kan tillade mig at kalde mig konge?

Det skete noget med mig en morgen, da jeg gik igennem kongens by, Københavnstrup. Jeg kom til at tænke på, at hvis byen var kongens, så var den jo ikke min, og hvis kongen var konge, hvad var jeg så? Umiddelbart var der ikke meget at vælge mellem. Sådan er det med konger. Det er enten eller. Enten er jeg konge, eller også er jeg ikke. Hvis jeg ikke var konge, så var jeg vel undersåt? Noget var sket med mig. Tiden var løbet ud. Skulle jeg være enten konge eller undersåt, så måtte det være konge!

Mit ophav var ikke særlig kongeligt. Min far var smed og min mor hjemmegående husmor. De har aldrig ejet andet end til dagen og vejen. De var undersåtter, opfattede og opførte sig som undersåtter. De satte en ære i at give mig en god start i livet; som undersåt. Det lykkedes de ganske godt med. På en eller anden måde troede vi alle, at det var sådan, det skulle være.

Det er paradoksalt at tænke på, at mit barndomshjem var kristent. Med troen på Bibelens ord. For hvor i Bibelen står der, at vi fødes til at være undersåtter?

Hmmm.

Bibelen siger, at Gud skabte verden. Hvis det stemmer, kan Gud så være en undersåt? Umuligt. Videre står der, at mennesket blev skabt i Guds billede. Gud har altså ikke bare skabt verden, men han regerer også i den verden, som han skabte. Den som regerer kaldes ikke slave eller undersåt, men konge. Nu har du sikkert allerede tænkt tanken færdig, at mennesket, skabt i Guds billede, umuligt kan være undersåt, men selvfølgelig konge.

Sådan!

Måske vil nogen mene, at det er fjollet at ville underbygge sådanne skelsættende tanker med historier fra en gammel bog. Ser vi på, hvad kristenheden har udrettet igennem århundrederne, så bliver det ikke meget bedre. Med Bibel og sværd i hånd er der udkæmpet ulideligt mange slag, og uendelig mange mennesker er blevet gjort til undersåtter eller endda værre: Dræbt.

Jeg kunne jo også bare spørge, uden at støtte mig på nogen ydre autoritet: Bare fordi du hedder Hansen eller Jensen til efternavn, skulle du så være født til at være undersåt? Og nogle udvalgte, høje herrer skulle på finurlig vis have ret til at herske over dig? Der er nok nogen, som ønsker at holde os i den vildfarelse, og de har udviklet ganske sofistikerede metoder for at få det sådan. Dem kommer vi tilbage til lidt senere.



Det var altså overhovedet ikke vanskeligt for mig at vælge en tilværelse som konge. Og dog var der en bismag ved det. For hvad er en konge uden undersåtter?

Det er i den forbindelse mærkeligt at tænke på, at Danmark ikke altid har været et arverige. I monarkiets velmagtsdage blev kongen valgt! Sådan var det helt frem til 1660. Arveriget blev interessant nok indført i forbindelse med, at kongen mistede sin magt, ja og det halve kongerige, efter nogle meningsløse krige med vores naboer.

Ser vi på Danmarks skrevne historie – den går ikke længere end 1500 år tilbage – så er den netop fyldt med krig. Det er næsten som om, historieskrivningen kun handler om at retfærdiggøre krige! I studiet af grænseoverskridelser og guldskatte er det imidlertid let at tabe noget ganske andet og meget vigtigt af syne: Sjælene. For krigene handlede i høj grad om at tilegne sig undersåtter. Alle konger led af en helt egen type underernæring og sugede undersåtter til sig, hvor de kunne komme til det. En konge med få undersåtter var en undselig konge, en med mange, stor. Dertil kom, at rigtig mange undersåtter også gerne ville være konge. De stod ligefrem i kø for at tilrane sig magten med sværd eller list. Den døde broders ryg var ikke mere hellig, end at den kunne bruges til at klatre på. Derfor var det ikke særlig sundt at være konge.

Når vi nu kan sidde i sofaen og se tilbage på dette spil med undersåtter, som kæmpede sig frem til at blive konge, bare for at blive myrdet og give plads til den næste i rækken, så er det let at le overbærende. Men er spillet egentlig leget til ende? Er ikke markedsøkonomien, med sin grænseløse grådighed, konkurrence og krav om evig vækst netop bare en civiliseret udgave af det gode, gamle spil?

Det er som med troldmandens lærling. Det så umiddelbart rigtig smart ud at få kosten til at bære vand til brønden. Men det gik for langsomt og lærlingen blev overmodig. Før han fik set sig om, begyndte kostene at formere sig i det uendelige og vandet steg og steg. Fortvivlet ledte han efter en ny trylleformular, men der var tilsyneladende ingen måde at stoppe det på. Først da troldmanden trådte ind på slottet, blev alt igen som før. Er det mulig at finde et sådant trylleord, som bringer vanviddet til ophør?

Har vi først forstået det absurde i spillet, når vi ser hinanden spille rollerne i kampen om undersåtter, hvor alle er tabere til slut, da bliver det enklere at takke nej. Da bliver det muligt at se undersåtterne som det, de er: Prinser, kongesønner uden rige. Hvad gør en konge, når han ser sig omgivet af kongesønner i stedet for mulige undersåtter? Når han er kommet sig over skrækken og ikke længere ser en morder i hver af dem, så kan han vælge at se dem alle som sine sønner.

Det kan blive vendepunktet for de fortryllede kongesønner. Nu står den gamle konge ikke længere i vejen for de fremstormende unge, men rækker dem en hjælpende hånd! For i det lange løb, hvad er da bedre for en agtværdig konge, end at have lutter konger som naboer? Frie, selvstændige konger; og dronninger selvfølgelig!

The conductor shakes you unpatiently:
Your ticket, please!
The rays of the rising sun cut mercylessly through the windows
announcing a new day!
The thoughts move tough as tar … Fortsett å lese 2 Glaring light →

Unliebsam schüttelt Dich der Schaffner:
Ihre Fahrkarte, bitte!
Durch die Fenster schimmert grelles Licht
und kündigt einen neuen Tag an!
Die Gedanken bewegen sich zäh wie Teer … Fortsett å lese 2 Ein grelles Licht →

Konduktøren rusker utålmodig i dig: «Billetter!»
Et grelt lys skærer gennem vinduet
og forkynder en ny dag!
Tankene bevæger sig som i kold tjære.. Fortsett å lese 2 Et grelt lys →

Sir Isac Newton worked for years on the CHRONOLOGY; a physic disciplin in his opinion! Did katholic muncks distort history?

Fortsett å lese An attemt at a new Cronology →

Isac Newton wendete Jahre seines Lebens für die Erkundung der Chronologie an; eine echte Disciplin der Physik nach seiner Meinung. Hat die Katholische Kirche die Geschichte verzehrt?

Fortsett å lese Versuch einer neuen Geschichtschreibung →

Newton viede en stor del af sit liv på KRONOLOGIEN; en fysisk diciplin etfer hans mening! Er moderne historieforståelse fup og svindel?

Fortsett å lese Et forsøg på en ny historieskrivning →

Jagen deine Kinder Pokemon heute abend?

Die kurze Zeit mit den Kindern jeden abend sind schnell dahin, und man muß Kraft aufbringen um die Sprößlinge von den digitalen Konkurrenten abzuleiten.

Nun bekommt die Familie Unterstützung durch eine Programchen, wodurch die Kinder grundlegendes Wissen vermittelt werden können, und Ihr sogar dabei Spaß haben könnt.
Nur einige Augenblicke jeden Tag wird ein Unterschied machen können!

Jager dine børn Pokemon i aften?

Det er let at tabe kampen om børnenes opmærksomhed i virrvarret af digitale tilbud.

Men ikke fortvivl: Et nyt netbaseret program gør det enkelt for dig at give børnene lødig kundskab; samtidig med at I kan hygge Jer sammen. Bare et par minutter hver dag vil gøre en forskjel!

Can the Bible be traced back to a roman ceacar?

Entstand die Bibel auf der Bestellung eines römischen Keisers?

Kan Bibelen have sit ophav i et romersk kejserhus?

Is the way we walk making us sick? Doctor Peter Greb says yes. We have to get up on the toes!

Fortsett å lese Walking with the earth →

Haben wir uns verlaufen? Der Artz Peter Greb meint, wir sollen mehr auf den Zähen kommen!

Fortsett å lese Im Gehen Mitgefühl für die Erde →

Er det muligt, at vi er gået vild med måden vi går på? Lægen Peter Greb mener, at vi må op på dubberne! Fortsett å lese I trit med jorden →

Moosbewachsene Grundpfeiler des Lebens werden herumgewälzt und gestatten Licht an manches zum Nachdenken. Schlicht und mit der Reinheit des Kindes werden die Fragen bewegt, die sonst auf der Strecke liegen bleiben. Es ist Wundern ohne Ende.

Es wird aber mit einem verfeinerten Humor und leichten Selbstironie getan; die den dänischen Wurzeln des Verfassers verraten. Es erleichtert das Lesen des sonst tiefsinnigen Stoffes und gibt das Buch ein besonderen Platz am Bed.

Unten folgt ein paar Beispiele:

Grelles Licht

Unliebsam schüttelt Dich der Schaffner:
Ihre Fahrkarte, bitte!
Durch die Fenster schimmert grelles Licht
und kündigt einen neuen Tag an!
Die Gedanken bewegen sich zäh wie Teer …
Aha: Keine Fahrkarte
und kein Geld übrig.
Na, so ’was!
Herausspaziert auf den nächsten Bahnhof!
Keine Ahnung wo oder warum.
Um Dich herum lauter fremde Menschen;
wie auf einem anderen Planeten.

Irgendwo
Eine Ahnung
Ein Gesicht leuchtet auf
und verschwindet
im Wirbel des Alltags.
Ich will es anpacken
und spüre,
wie der Nebel sich
zwischen meinen Händen in Nichts auflöst.
Was ist los?
Warum ich?

Ein böses Erwachen

Stell’ Dir vor, Du bist in einer Großstadt. Geld in der Tasche, gute Freunde. Heute wird gefeiert! Von einem Bierkeller zum anderen geht es. Lustiger war es noch nie! Nun, auch solch ein Abend kommt an sein Ende. Die Nacht bricht an; die Straßen werden leer. Die Freunde ziehen Dich aus der letzten Kneipe. Mühsam geht es Richtung Bahnhof. Die Beine schaffen es kaum einen Schritt weiter. Zum Glück, da steht ein Zug – hinein! Erschöpft gleitest Du auf den Sitz hinunter und schläfst ein.

Wer auf diese Weise die Bühne des neuen Tages betritt, der schafft es kaum bis zum Abend, wieder betriebsfähig zu werden – oder?

Was war gestern? Warum bin ich hier? Welches Ziel hat mein Leben? Immer wieder kam mir ein Gesicht bekannt vor, verblaßte und verschwand im Getriebe des Alltags.

Etwas beschäftigt mich heute. Es wird Abend. Ich werde müde, denke an den morgigen Tag und daran, was ich vorhabe. Am Morgen wache ich frisch auf und gehe an’s Werk. Aber wehe, wenn ich von all dem Feiern noch betrunken bin und mein Ziel vergessen habe!

Da wurde mir klar: Etwas war geschehen, daß ich heute – in diesem Leben – nicht erinnern kann, was ich gestern – im vorigen Leben – tat. Damit war ich entthront.

Wie kopflose Hühner irren wir auf der Erde herum. Nicht wenige von uns landen in der Klapsmühle. Viele schlagen sich mit irgendwelchen Pillen oder Drogen durch. Die meisten finden es normal und können sich nichts anderes mehr vorstellen.

140 Seiten mit Nachsinnigkeiten und Gedichten:

Buch mit festem Einband kaufen!

Buch als Taschenbuch kaufen!

Det er højt til loftet og vide horisonter, når man er med Kong Ole på tur. Det er en undring, som aldrig stopper. Naivt som i eventyret „Keiserens nye klæder“ stilles spørgsmålene, som andre ikke kommer på. Han fører læseren ned i ellers uudgrundelige dyb og vender opp ned på ting, som tilsyneladende stod som støbt. Men han gør det med en forfinet humor og let selvironi, som ikke gør skam på sine fynske rødder. Det letter læsningen af det ellers nokså dybe indhold og gør bogen til en trofast ven under natbordslampen.

Køb bogen med fast indbinding

Køb billigbog!

Die ersten Versuche, dieses Buch zu schreiben, sind schon mehr als 2 Jahrzehnte alt. Sie verschwanden wieder im Staube. Zum Glück! Denn es waren Fortsett å lese Dank →

The first attempts to write this book were made nearly 20 years ago. Thank God they didn’t make it to print; as there were still so many thoughts to be thought, conversations to be made and people to be loved. Fortsett å lese Acknowledgements →

De første forsøg på at skrive denne bog så dagens lys allerede for 20 år siden. Et af dem blev udgivet i et eneste eksemplar Fortsett å lese Tak →

Ich dachte einmal, ich muß auch sie, ihr, Frau schreiben; und Königin. Aber nein! Das geht nicht! Ich bin ein Mann und schreibe als Mann.

Es sind jedoch nicht nur Fortsett å lese Vorwort →

I once thought I had to write she, her, woman and queen. But no. Wouldn’t work. I’m a man and I write as a man.

So these aren’t Fortsett å lese Introduction →

Jeg har jo tænkt på, om jeg også burde skrive hende og dronning. Men nej. Det ville ikke blive rigtigt. Jeg skriver ganske enkelt som det, jeg er: Mand. Fortsett å lese Forord →

Ein Rudel von Wölfen wurde in Yellowstone National Park eingesiedelt. Dieser Aufnahme zeigt, wie die Wölfe in kurzester Zeit die ganze Landschaft veränderte, bis auf den Flüßen.

Es fing damit an, wie sie jagten. Das Wild  bevorzugten die offenen Weiden. Dadurch bekamen Kräuter, Büsche und Bäume ruhe und konnten sich entfalten. Das schuf Raum für eine Vielfalt an Insekten und Vögel.

Und natürlich die Bieber. Die kleine Bäcke aufdemmten und dadurch neue Feuchtgebieten entstehen ließen. Nochmals mit neuem Artenvielfalt als Folge.

Sogar die großen Flüßen fingen an anders zu fließen…

This clip shows how a tiny group of wolfs changed the landscape quickly after being given access to the land.

The way they hunted forced the wildlife to change their habbits. They avoided sertain areas, where now bushes and trees could grow free. This gave rise to an abundance of insects and birds.

The beaver also followed, flooding areas with their damms and see for your self:

Dette filmklip viser hvilken enorm innflydelse en lille gruppe ulve kan have på et landskab. Det begyndte med viltet, som ændrede sine spisevaner og opholdssteder. Det gav ny skov med planter, som før ikke fik ro til at vokse op. Som bragte nye insekter og fugle. Med den nye skov fulgte også bæver med sine damme og omlægning af vandløbene …

One night at the riverside, a desolate nowhere in South Africa, a wanton raven sat and chatted for his mate. It was so eager that its tongue is easy to see in the picture, although the backlight makes it duotone.

This very telling raven reminds me of Hugin and Munin. According to the legend they were always out there, gathering the knowledge, which Odin needed. They were his extended eyes and ears, so to speak.

The world is a stage. We all play a role in the big game.

Some play golf. Others love.

Still others prefer chess. They are in a way the most important for this page. They act an long terms, trying to control the actions and efforts of other peoples by twisting and restaining knowledge; and by placing traps. For knowledge is power. We can not take into account, what we dont know.

This site is not the voice of a any party or group. It is my knowledge and belief, as I see and understand the world. To you, so you can take more responsibility, make better choices and get more control of your world; For the benefit of everyone.

Ole Blente

Eines Abends bei einer südafrikanischen Fluss saß eine lüsterne Raben und schwatzte und blähte sich für seine Verehrte auf. Sie war so eifrig, dass die Zunge auf dem Bild deutlich zu sehen ist, obwohl die Abenddämmerung nur die Sichtung des Umrißes zuläßt.

Diese plaudernde Rabe erinnert mich an Hugin und Munin. Der Legende nach waren sie immer auf den Flügel um Odin alles Wissen der Welt zu bringen. Seine erweiterten Augen und Ohren, könnte man sagen.

Die Welt ist eine Bühne. Wir alle spielen eine Rolle in dem großen Spiel.

Welche spielen Golf. Andere Liebe.

Wieder andere bevorzugen Schach. Sie sind in einer Weise die wichtigste für dieser Seite. Sie wirken auf langer Sicht und sind bemüht die Kräfte und Handlungen anderer Leute durch Verwirrspiel und Fallen zu lenken. Denn Wissen ist Macht. Was wir nicht wissen, können wir nicht in unseren Entscheidungen berücksichtigen.

Diese Seite ist nicht die Stimme einer Partei oder Gruppierung. Es ist mein Wissen und Überzeugung, wie ich die Welt sehe und  verstehe. Für dich, damit du mehr Verantwortung für deinem Leben übernehmen kannst. Damit du das Spiel deines Leben besser in der Hand bekommen kannst. Dir und die Deinen zum Wohle!

Ole Blente